Food bag
Food bag – til når du gerne vil spare miljøet for mere plastik og andre engangsprodukter. Vi syer selv disse food bags på vores systue, som ligger i forbindelse med butikken i Thy. Her holder vi til på en skøn plet midt i det grønne og tæt på Nationalpark Thy.
I madposerne kan du opbevare madvarer, som ikke behøver at være under tætsluttende låg. Tag også en eller flere madposer med, når du skal ud at handle. Her kan du bruge dem til fx æbler, citroner, tomater og lignende frugter og grønsager, som sælges enkeltvis. Handler du et sted, hvor man kan købe fx pasta og ris i løs vægt, er en foodbag den helt perfekte afløser for en plastikpose.
God til madpakken
Mange bruger en food bag til at fragte madpakken i. Den store pose giver plads til, at man kan holde sin mad samlet, da der både er plads til en madpakke og lidt forskelligt frugt. Hvis du bruger Wax Hive Wraps til at pakke fx en bolle i, kan du også få plads til frugt, müslibar eller lignende i den lille food bag. Det er desuden et stort plus, at du, når du skal spise din mad, let kan finde den i køleskabet blandt alle de andres madpakker.
Meget mere end en food bag
Poserne af stof kan bruges til et utal af andre ting end til at opbevare eller transportere mad i. Er du fx på rejse, kan poserne bruges til opbevaring af effekter, der ikke skal blandes rundt i kufferten. Det kunne være ting som notesbøger, farveblyanter, strikketøj, undertøj, sko, skibriller og mange andre ting.