Gren af filt
Gren af filt – endnu et Fairtrade produkt fra danske Gry & Sif. De fine grene, som er håndlavede, kan sættes sammen til smukke buketter, som kan holde for evigt. Bland en god håndfuld af dem og sæt dem sammen med nogle filtblomster og pluk også gerne lidt græsstrå eller lignende til at sætte sammen med dem. Så har du en rigtig flot buket, som ikke kræver vand eller pasning. Indeni grenene er der en ståltråd, så de er lette at bøje og forme. Prøv fx at bruge en filt gren som en servietring ved at vikle den rundt om servietten som en spiral. En sjov og anderledes måde at dekorere og pynte et dækket bord på.
Grenene stammer fra det danske firma Gry & Sif som en del af et Fairtradeprojekt. Produktionen foregår i Nepal, hvor filtning er et traditionelt håndværk. Det er især kvinder, som arbejder med filten. Ulden bearbejdes med vand og sæbe, og det er en langvarig proces at få ulden til at filte. Undervejs tager figurerne form, og der kan tilsættes andre dele eller farver afhængig af, hvad slutproduktet skal være. Når grenene har tørret, kan kvinderne lægge de sidste detaljer på.