Denim Kimono – Ruth

, , ,

Størrelse 1 (XS-S)

bredde: 56 cm

længde: 78 cm

ærme: 49 cm

Brand: Design Agger

kr. 2.500,00

Kun 1 tilbage på lager

Denim Kimono – Ruth

Denim Kimono – Ruth er en kimono fra Design Aggers egen systue i Thy.

Kimonoen er upcycled og syet af over 70 stykker denim fra jeans fra genbrug. Bukserne klippes først op for at fjerne syningerne, og herefter skæres materialet op i forskellige bredder. Ud fra mønstret skæres nu de enkelte dele til kimonoen ud, og det store syarbejde går i gang. Som foer i kimonoen er der en upcycled herreskjorte. Dette er med til at sætte prikken over i’et på dette helt unikke stykke tøj.

Denne kimono er opkaldt efter Jonas’ mormor Ruth, som er helt fantastisk! Jonas fortæller: “Jeg har svært ved at forestille mig, at der findes en mere rummelig, stærk, tålmodig og omsorgsfuld person end hende. Hos min mormor Ruth har jeg altid følt mig tryg. Hos hende har jeg kunnet være lige præcis den person, jeg er uden at skulle spille skuespil. Hos min mormor Ruth må man også næsten alting, bare man ikke kommer til skade. Da jeg var lille, var jeg særdeles nysgerrig og også lidt vild. Havde jeg lyst til at finde ud af, hvor mange meter en toiletrulle indeholdt, så fik jeg lov til at undersøge det, – altså hjemme hos mormor Ruth.
Jeg fik også lov til at bade i en stor fiskegryde midt på gulvet i køkkenet, og det var helt ok at plaske vand ud over hele gulvet, for som hun sagde: “så får vi da vasket gulv i dag……” Min mormor er den, der laver éns yndlingsretter, – hende der straks kommer og giver en hånd med, hvis man skal flytte fra sin lejlighed og ikke selv kan overskue rengøringen, – hende der tager sig af nødstedte dyr og hende, der har kærlige råd, men kun hvis man beder om dem.”

Du kunne også være interesseret i...

  • Adding to cart

    Filtdyr

    kr. 33,00kr. 86,00