Filtblomster
Filtblomster og grene af filt som du kan skabe de flotteste evighedsbuketter af
Viser alle 8 resultater
-
Adding to cart
-
Adding to cart
Filtblomster
Her på siden finder du et stort udvalg af både blomster og grene af filt fra den danske virksomhed Gry & Sif. Blomster og grene kan kombineres på utallige måder. Du kan fx lave en buket til efteråret, hvor du vælger de farver, som hører den årstid til. Det er farver som karrygul og rustrød, der også går godt med de grønne farver, kornranker og pil. En rigtig glad buket til forår og sommer må gerne bestå af lyse farver som gul, lime og hvid. Sæt dem også gerne sammen med pil, grønne grene og forsythia. De mange flotte nuancer af lavendel, lilla og rosa giver også nogle virkelig fine buketter, som kan bruges hele året. Og op til jul kan man lave en fin buket med røde blomster. Og hvis der gerne må være lidt mere spræl i det, så kan farverne sættes sammen på kryds og tværs. Det er dog altid en god idé, at bruge blomster med både 2 og 3 cm i diameter, da det giver den bedste dynamik. Et par visne grene eller en troldegren i buketten giver en fin kontrast. Eller prøv at sætte nogle siv eller strå fra fx marehalm sammen med blomsterne, – det skaber en flot helhed.
Evighedsbuket
Med en buket af filtblomster og grene af filt behøver du ikke bekymre dig om vanding. Buketten kræver ingen pasning, og den kan nærmest holde evigt.
Brug også blomster og grene som servietring. Ståltråden indeni gør, at du kan bøje og sno stilken om fx en serviet eller om gavebåndet på en smukt indpakket gave. På et veldækket bord, kan man også lave en liggende dekoration med grene fra haven i kombination med de farverige filtblomster. En anderledes og flot måde at tænke borddekoration på.
Fairtrade
Filtblomster og grene bliver producerede i Nepal i et fairtradeprojekt for det danske firma Gry & Sif. Der er filtning af uld et traditionelt håndværk, som især udføres af kvinder. Arbejdet foregår med sæbe og vand for at få ulden til at filte.