Upcycled taske rød
Upcycled taske rød til ethvert formål. Vores tasker fra Tordenvand er upcycled og syet af materialer fra genbrug samt rester fra systuen. Alle tasker er desuden foret, så de bliver mere holdbare. Hankene er forstærkede og i flere lag, hvilket gør, at de stadig er behagelige at bære, selvom taskens indhold vejer godt til. Brug tasken til fx indkøb, bøger, træningstøj, bærbar computer og meget andet.
Navnet Tordenvand stammer fra et område kaldet Tordenvandsbakker, som findes i Nationalpark Thy. Her er der højt til loftet og tankerne kan flyve frit, mens håret bliver blæst igennem af vestenvinden. I dag hedder firmaet Design Agger, men vi har bibeholdt navnet Tordenvand til denne type tasker, som var det allerførste produkt, vi fremstillede. Design Agger er et slow fashion brand, og vi har fokus på bæredygtig produktion. Vi har vores egen systue lidt udenfor Agger tæt ved Nationalpark Thy. Vores Co2 aftryk på klimaet er meget begrænset, bl.a. fordi både råvarer, produktion og kunder findes inden for ganske få km. Vores foretrukne materiale til fremstilling af både tasker og tøj er tekstil fra genbrug. Oftest er det tøj, men vi bruger også fx duge, sengelinned og rester af stof og blonder m.m.
Design Agger – dit bæredygtige valg