Trekantet vest – Strikkeopskrift
Trekantet vest – Strikkeopskrift. Vesten strikkes nedefra, og ribben er en såkaldt brudt rib, hvor man skiftevis strikker rib og skiftevis ret. Det er ganske enkelt, men det giver et lidt andet udtryk end den almindelige rib. En brudt rib bliver også lidt løsere, så hvis du foretrækker en mere elastisk rib, kan du sagtens strikke en almindelig rib i stedet.
Efter ribben begynder udtagningerne i begge sider. Vesten får derved en let trekantet facon, som også betyder, at skuldrene bliver bredere og dermed fungerer som korte ærmer.
Den trekantede vest er strikket med 2 forskellige garner fra CaMaRose. Der strikkes med 1 tråd 100% økologisk Pimabomuld, 50 g nøgler med en løbelængde på 200 m. Og 1 tråd Tynd Lamauld, 50% lamauld og 50% ren ny uld, 50 g nøgler med en løbelængde på 220 m.
I strikkeopskriften har vi lavet 2 forslag til farvesammensætninger. Den ene kaldes Caffe Latte og er strikket af en råhvid Tynd Lamauld og 1 brunlig Pimabomuld, som kaldes Aks. Den anden udgave kaldes Morgendis, som er en blanding af 2 farver, som man ikke så ofte sætter sammen. Sammensætningen giver dog et flot udtryk. Den er strikket af en lyseblå Pimabomuld og en Tynd Lamauld, som kaldes Lys Pudder.





























