Tørklæde dbl.gauze lille
Tørklæde dbl.gauze lille er en samling af pragtfulde tørklæder til enhver lejlighed. Vælg din yndlingsfarve og brug den sammen med jeans, habitjakke, kjole eller en helt almindelig hvid T-shirt. Uanset hvad vil tørklædet være med til at pifte dit outfit op.
Tørklæderne er lavet af øko-tex certificeret 100 % bomuld. Vævning kaldes double gauze og betyder, at tekstilet er vævet i 2 lag. Da de 2 lag kun lejlighedsvis er vævet sammen, opstår den let bølgede effekt, når man vasker dem. Tørklæderne er derfor allerede vaskede, hvilket også et med til at skabe den trævlede kant.
Design Agger er et slow fashion brand, som bidrager til et lavt Co2. Vi har meget kort vej mellem produktion og kunde, da vi selv fremstiller tørklæderne i vores systue, som ligger i forbindelse med butikken. Vores butik med in-house café ligger kun 1 km fra Nationalpark Thy. Naturen fylder meget her, og blæsten er et vilkår, man altid må regne med. Det er de farver, vi finder i naturen, som er med til at inspirere os i vores arbejde med tekstiler.
Det øvrige tøj, tasker og puder, som vi fremstiller her, er syet af genanvendte materialer. Vi støtter op om Verdensmål 12, som bl.a. handler om at reducere mængden af affald og genbruge materialer.