Thy Vest – Strikkeopskrift
Thy Vest – Strikkeopskrift. Vesten er strikket nedefra, hvor ribberne er strikket hver for sig og den bageste er længere end den forreste. Herefter samles ribstykkerne på en rundpind og der strikkes rundt i glatstrik. Skuldrene syes sammen med maskesting, inden der samles masker op til rib i halsen. I ærmegabene samles der ligeledes masker op rundt i kanten, som afsluttes med en ribkant.
Størrelser:
Opskriften kommer i flg. størrelser: XS( S) M ( L ) XL ( 2XL ) 3XL
Omkreds før ærmegab ca.: 78 ( 82 ) 89 ( 100 ) 109 ( 118 ) 127 cm
Færdig længde foran ca.: 54 ( 57 ) 59 ( 61 ) 63 ( 65 ) 67 cm
Garn: Vesten strikkes i Léttlopi, som er 100% uld fra islandske Ístex. Det er 50 g nøgler med en løbelængde på 100 m.
Forbrug antal nøgler:
A – 0051 White: 2 ( 3 ) 4 ( 4 ) 5 ( 5 ) 6
B – 0086 Beige: 2 ( 2 ) 2 ( 3 ) 3 ( 4 ) 4
C – 0053 Acorn: 1 nøgle i alle str.
D – 1417 Frostbite: 1 nøgle i alle str.
Vi anbefaler flg. rundpinde: 5 mm i str. 40 cm og 80 cm samt 4 mm i str. 40 cm eller strømpepinde.
Strikkefastheden er 18 masker til 10 cm på pind 5 i glatstrik.
Opskriften er blevet til i et samarbejde mellem Susanne Spetzler og Berith Fyhring. Opskriften er til privat brug og må ikke kopieres eller på anden måde mangfoldiggøres.
Mønstret er inspireret af naturen i Thy: de forblæste træer, der bøjer sig bort fra vinden; sandet, der blæser hen over stranden; samt hjelme, klitheden, det vilde hav og det uendelige udsyn.