Thy Pulsvarmere – Strikkeopskrift
Thy Pulsvarmere – Strikkeopskrifter består af 2 forskellige opskrifter. Der er til et par hvide strikket i glatstrik og til et par ribstrikkede håndledsvarmere i en flot grøn farve.
De strikkes i Léttlopi, 100% uld fra islandske Ístex, 50 g nøgler med en løbelængde på 100 m.
Til strikningen bruges strømpepinde 4 mm eller rundpind 80 cm til magic loop.
Strikkefastheden er 20 m til 10 cm på pind 4 i glatstrik.
Forbrug af garn
Til de hvide pulsvarmere:
A – 0051 White 1 nøgle
B – 0086 Light beige 10 g
D – 1417 Frostbite 10 g
Til de grønne pulsvarmere i rib
A – 0051 White 10 g
C – 0053 Acorn 1 nøgle
D – 1417 Frostbite 10 g
Thy Sweaters motiver
De forblæste træer, der vender sig væk fra vestenvinden, er noget, alle kender fra Thy. Her er vinden et vilkår, der indgår i ethvert regnestykke og enhver planlægning. Træerne er omkranset af hjelme med det fygende sand ovenover. Øverst ses uendelighedstegnet som et symbol på naturen, himlen og havet, der fortsætter længere end så langt, øjet rækker. Pulsvarmernes motiv og farver stammer fra Thy Sweater.
Opskriften er designet af Susanne Spetzler og Berith Fyhring, som sammen ejer rettighederne. Opskriften er kun til privat brug og må ikke kopieres eller gøres til genstand for kommercielt salg.







































