Tapasbræt Tordenvand
Tapasbræt Tordenvand er fremstillet af elmetræ fra grunden omkring Tordenhuset, hvor også Design Aggers butik ligger. Som alle andre elmetræ var disse også ramt af elmesyge og derfor gået ud. De fleste blev fældede eller faldt selv i storm i årene 2015 – 2019 og blev efterfølgende skåret ud til planker. Siden da har de ligget indendørs og tørret, indtil de nu er blevet til unikke tapasfade. Vi producerer selv brætterne med håndholdt værktøj her på matriklen, – og selvfølgelig helst i solskinsvejr, så strømmen kommer fra solcellerne på taget. Det betyder, at de færdige fade har et meget lavt CO2, når både ressourcer, produktion og salg foregår samme sted.
Nationalpark Thy
Butikken ligger tæt op ad Nationalparken, og herfra stammer også navnet Tordenvand. Det er inspireret af et område, som kaldes Tordenvandsbakker. Inden virksomheden kom til at hedde Design Agger, hed den Tordenvand, og vi har valgt at bevare navnet til nogle få produkter, som vi selv producerer.
En hel unik vare
Da elmetræ er en uddøende art, findes der nu kun få produkter, som er produceret af denne smukke træsort. Fra vores lager af planker, har vi fremstillet masser af skærebrætter, tapasfade, pizzabrætter, hylder og småborde, men nu er der kun få planker tilbage. Så med et tapasbræt fra Tordenvand / Design Agger er du sikker på at have fået en helt unik vare, som ingen andre har. De er alle holdt i et forholdsvist rustikt design, hvor de rå ydersider, hvor barken sad, så vidt muligt er bevaret. Det betyder også, at de kan have mindre revner og synlige spor fra borebiller.