Upcycled taske blå serie
Upcycled taske blå serie er upcycled indkøbsnet af tekstil med en historie. Det er tekstil fra genbrug, som før har levet et liv som beklædning, sengetøj, dug eller lignende. Hos Design Agger har vi fokus på bæredygtig produktion, og vores foretrukne materiale at arbejde med er tekstil fra genbrug. Fremstillingen af tekstil er noget af det, der forurener allermest, og vi har derfor valgt at fokusere på de materialer, som allerede eksisterer. De har vist sit værd og har desuden den fordel, at overskudsfarve og kemikalierester fra den oprindelige produktion er vasket ud af dem. Du får dermed et renere produkt i en holdbar kvalitet.
Navnet Tordenvand stammer fra området Tordenvandsbakker, som ligger i Nationalpark Thy. Som meget af den øvrige nationalpark er stedet øde og forblæst men indebærer en vis charme. Det er steder som disse, hvor man kan være sig selv og nyde, at der er højt til loftet. Her kan man blive ladt op. I dag hedder virksomheden Design Agger, og vi har beholdt navnet Tordenvand til taskerne, som var vores allerførste produkt. Vi fremstiller selv både tasker og tøj på vores systue, som ligger ved Agger i det område, som også er kendt som Cold Hawaii.
Design Agger, – dit bæredygtige valg