Kimono Hilda
Kimono Hilda er en skøn kimono syet af rester fra en hynde samt dead stock. Modellen er zero waste style, hvor man forsøger at udnytte stoffet helt ud, så der på den måde ingen spild bliver.
Hos Design Agger arbejder vi oftest med materialer, der før har været brugt til andre formål. Kimonoerne syer vi som regel af duge eller sengelinned, og de bliver derfor ret unikke, da der sjældent er stof nok til mere end en eller to. I vores arbejde har vi stort fokus på bæredygtighed. Vi designer og fremstiller derfor selv det upcyclede tøj på vores egen systue i Thy, så produktionen er tæt på vores fysiske butik og kunderne. Materialerne stammer oftest fra de lokale genbrugsbutikker, men også kasseret tøj og stofprøver finder ind imellem vej til systuen. Den korte distance mellem råvarer, produktion og kunder gør, at vi bidrager til et lavt Co2 aftryk. Vores produktion efterlader desuden ingen affald. Rester upcycles så vidt muligt til scrunchies, som sælges i butikken. Mindre stykker bruges til smukke tæpper, som bliver knyttet af stykker på helt ned til 20 cm. De allermindste fraklip bliver sendt videre til re-cirkulation, som laves til fx isolering eller bilinteriør.