Dark Sky Hue – Strikkekit

, ,

indeholder opskrift og garn til 1 hue

Brand: Design Agger

kr. 155,00

Dark Sky Hue – Strikkekit

Dark Sky Hue – Strikkekit til 1 hue. Mønstret til Dark Sky Hue og Sweater er inspireret af det uspolerede mørke, hvor man kan opleve milliarder af stjerner. Bulbjerg, Troldsting, Lild Strand blev i 2023 certificeret som Dark Sky Park som et af ganske få steder i Danmark og verden. Her kan man i klart vejr opleve en nattehimmel, der vrimler med stjerner og se Mælkevejen. Det anslås, at 80% af jordens befolkning ikke kan se Mælkevejen derfra, hvor de bor på grund af lysforurening.

Farverne symboliserer den grønne skov og klitheden, og derefter kommer horisonten med de varme farver fra solnedgangen. Ovenover dukker så stjernerne op på en mørk nattehimmel. På toppen af huen er der en stor fem-takket stjerne. Det kunne være Nordstjernen, som er en del af stjernebilledet Lille Bjørn, og som er et pejlemærke her på den nordlige halvkugle. I opskriften er huen strikket af Léttlopi, som er uld fra islandske Ístex. Fordelen ved dette garn er de lange fibre i ulden, som filtrer let i vind og vejr og gør huen både vind- og vandafvisende.

Det er 50 g nøgler med en løbelængde på 100 m.

Følgende garn er inklusiv i strikkekittet:

A – 0005 Black: 1 nøgle

B – 0051 White: ½ nøgle

C – 1703 Mimosa: 1 rest

D – 1704 Apricot: 1 rest

E – 1409 Red Garnet: 1 rest

G – 1407 Pine Green: ½ nøgle

Huen strikkes på rundpinde: 4,5 mm i str. 40 cm og 80 cm eller strømpepinde, samt 3,5 mm i str. 40 cm.

Strikkefastheden er 18 masker til 10 cm på pind 4,5 i glatstrik.

Det er også muligt at købe strikkeopskriften uden garn. Find linket her til Dark Sky Hue – Strikkeopskrift

Du kunne også være interesseret i...

  • Adding to cart
  • Adding to cart
  • Adding to cart
  • Adding to cart

    Rundpind 40 cm

    kr. 64,00kr. 83,00
  • Adding to cart

    Rundpind 80 cm

    kr. 64,00kr. 83,00
  • Adding to cart