Lamauld
Viser 25–28 af 28 resultater
Lamauld af 50% lamauld og 50% Peruviansk højlandsuld.
Garnet folder sig først rigtigt ud, når det færdige arbejde bliver skyllet op eller vasket. Eventuelle overskudsfibre bliver også skyllet ud i det første par vaske, og det strikkede resultat fremstår smukt og blødt.

Vil du se flere sammensætningsmuligheder, kan du klikke ind på Lama Tweed, som har samme strikkefasthed og dermed let kan strikkes sammen med Lamauld. En anden mulighed er Tynd Lamauld, hvor du opnår samme strikkefasthed ved at bruge 2 tråde. Léttlopi fra islandske Ístex kan bruges som alternativt garn.

Opskrifter, der er lavet til Léttlopi, kan derfor også strikkes i Lamauld. Fx er vores Thy Sweater designet og strikket med Léttlopi, mens Juleudgaven er strikket i Lamauld.
Lamaulden er særdeles velegnet til mønsterstrik. Det er rart og blødt at strikke med, og der er masser af farvenuancer at arbejde med.
Vi designer og udvikler løbende nye Strikkeopskrifter, – nogle med en lokal forankring i Thy, mens andre er mere klassiske.
Nogle af opskrifterne bliver også pakket sammen med garn og solgt som Strikkekits. Det giver den store fordel, at du får det garn med, du skal bruge og undgår at have en hel masse rester til overs.






