T-shirt Love – hvid
T-shirt Love – hvid i en lækker og blød kvalitet i 100% bomuld. Lokalproduceret T-shirt med et lavt Co2 aftryk. Tekstilet er strikket på en fabrik i Ikast, og blusen er klippet og syet på vores egen systue i Thy. Printet får vi lavet i Mejrup lidt uden for Holstebro. Designet er vores eget, ligesom teksten har sine rødder i Design Agger. Teksten kan fx tolkes i retning af, at man ikke kan leve af kærlighed alene. I Thy er blæsten, – og som regel vestenvinden, et vilkår, som man altid tager i betragtning. Og er man vild med at surfe eller flyve med drager, ja så må der jo en god vind til.
Design Agger er et såkaldt slow fashion brand, og vi ønsker ikke at masseproducere varer. Vi har valgt at fremstille disse T-shirts i en utrolig god og kraftig kvalitet, for at de kan holde længe og dermed være mere bæredygtige. Tekstilet er strikket af lange fibre, hvilket giver en flottere overflade, som ikke bliver nusset. De lange fibre er desuden med til at sikre, at T-shirten holder faconen vask efter vask. De fleste rester fra produktionen bruger vi til at lave renseletter af, og de mindste fraklip bliver sendt videre i recirkulation.
Størrelsesguide i cm | ||||||
Str. | XS | S | M | L | XL | 2XL |
Brystvidde | 81 | 89 | 97 | 104 | 108 | 112 |
Hoftevidde | 88 | 97 | 105 | 113 | 116 | 120 |
Længde | 64 | 65 | 65,5 | 66 | 67 | 67,5 |