sømrummet

Sømrummet

I Agger ønsker vi at skabe et kreativt miljø i butikkens tilstødende lokaler også kaldet ”Sømrummet”. Vi har ca. 100 m2 lokaler til rådighed, hvori vi delvist selv arbejder.

Disse lokaler danner også rammen for arrangementer, som fx workshops, kurser, foredrag, kundeaftener, pop-up café, markeder m.m. Har du et arrangement, som du ønsker at afholde hos os eller har du bare en god idé til et arrangement, som vi kunne afholde, så kontakt os!

Leje af lokalerne

Prisen for at leje lokalerne til fx foredrag, kurser el. lign er:

½ dag kr. 400, – adgang til kaffe/te, vand, frugt, nødder, kage el.lign: kr. 40 pr.person

1/1 dag kr. 600, – adgang til kaffe/te, vand, frugt, nødder, kage el.lign: kr. 60 pr.person

Co-Work

En del af lokalerne påtænker vi at udleje som kreative arbejdsstationer fra april til og med oktober, hvor det er muligt at leje sig ind og dermed være en del af et kreativt og skabende miljø. Sømrummet, som kun ligger 150 meter fra Vesterhavet, kan fx bruges til systue, atelier, kontor eller andet. Så ønsker du at leje et kreativt arbejdssted, så hører vi gerne fra dig.

Der vil være mulighed for at sælge egne fremstillede varer fra din arbejdsstation i Sømrummet efter aftale med os.

Åbningstider

Alle ugens dage kan du bruge Sømrummet fra kl. 10-17

Leje

Pris pr. dag kr. 85,00

Pris pr. uge kr. 350,00

Pris pr. måned kr. 1.000,00

  • Adgang til Wi-fi
  • Adgang til toilet, tekøkken og køleskab
  • Fri brug af symaskiner, klippeborde, strygejern m.m.
  • Adgang til sykasse med sakse, nåle, målebånd, specialværktøj m.m.
  • Mulighed for køb af tekstil, sytråd, vlieseline, lynlåse, mønsterpapir o.lign. i begrænset omfang

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Kommende arrangementer:

Afholdte arrangementer:

Sykursus: Sy din egen Zero Waste Kimono. Tirsdage 30/4 og 7/5.

Workshop for 10-14 årige. Fredage 24/4, 3/5 og 10/5 kl. 16-19.30.

Påskelørdag den 20. april 2019 kl. 10-15: Kjole- og Kimono-marked i Sømrummet, hvor du har mulighed for at få fornyet garderoben.

Se mere på: https://www.facebook.com/events/305140566789493/