Kursus: Sy din egen Zero Waste Kimono

500,00 DKK

Sy din egen Zero Waste Kimono

På dette sykursus lærer du at sy din helt egen Zero Waste kimono.

En kimono kan alle være med til at lave, så kurset er perfekt til begynderen eller den let øvede. Vi tager udgangspunkt i at fremstille en kimono efter princippet om Zero Waste, hvor man genanvender de materialer man har i stedet for at købe nyt. Dertil kommer det, at metoden lægger op til, der intet (eller næsten intet) spild vil forekomme efter man har lavet sit mønster.

Du lærer at fremstille Zero Waste kimonoer i genbrugstekstil og bliver guidet igennem valg af materialer, størrelse, eventuelle tilpasninger og justeringer, syning, teknikker og finish undervejs.

På kurset er det muligt at medbringe sine egne materialer. Det kan fx være en dug, gardiner, sengetøj, møbelstof osv. som du har lyst til at lave en kimono af. Kimonoerne kan desuden fremstilles efter dit individuelle ønske til længde og ærmelængde.

Kurset forløber over 2 gange: Tirsdag den 30. april og 7. maj 2019, kl. 17.30-20.00.

Min. deltagerantal: 4

Vi forbeholder os ret til at aflyse kurset ved for få tilmeldte.

Du skal medbringe

Din symaskine, tilbehør mv til den, tråd, stofsaks, målebånd, knappenåle.

Derudover skal du også medbringe stof af genbrugsmaterialer mm. til din Zero Waste kimono. Har du ikke selv materialer, er der mulighed for at købe genbrugsmaterialer i begrænset omfang hos Design Agger.

Kontakt os evt. for spørgsmål eller flere oplysninger: mail: info@designagger.dk – tlf: 21388059/22529111

Tilmelding

Tilmelding til sykurset foregår her på webshoppen eller i butikken.

Book din plads ved at lægge i kurv og fortsæt til betaling.

Sted: Sømrummet v. Design Agger, Vesterhavsvej 6, Agger – 7770 Vestervig

Undervisere: Berith og Christina

Niveau: Begynder, Let øvet

Pris: 500,00 kr.

 

Varekategori:

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Kursus: Sy din egen Zero Waste Kimono”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *