was successfully added to your cart.

I det forløbne år er der sket mange ting: først og fremmest har Tordenvand, alias Berith startet et samarbejde med Din Kjole, alias Iben. Vi er stadig 2 uafhængige firmaer, men vi har lejet forretningslokaler sammen. Og hvor kan man finde et skønnere sted til en skøn butik end i Agger i det dejlige Thy og midt i Cold Hawaii?

Det betyder, at vi nu sælger varer fra vore egne produktioner men også andres varer i butikken. Og da butikken har fået navnet Design Agger, har vi valgt også at ændre webshoppens navn til det samme.

Du er altid velkommen i vores lille butik 🙂

Bæredygtig produktion

Omdrejningspunktet for virksomheden Design Agger er bæredygtighed. I vores designs og produktion så vel som i vores øvrige aktiviteter i det tilstødende lokale “Sømrummet” bestræber vi os på at vise, at man:

– kan producere bæredygtigt kvalitetstøj i DK

– kan lave smarte styles med genbrugstekstil

– kan vælge en miljøvenlig tilgang til forbrug

– kan udvise omtanke for mennesker og miljø

Tilmeld nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev, vi udsender ca. 6 gange om året.