#sustainability

På globalt plan forbruger vi 1,7 gange flere ressourcer, end Jorden kan nå genskabe på ét år. Tøj- og skindindustrien er den anden mest forurenende industri i verden efter olieindustrien. Vi overforbruger af klodens ressourcer, men har til stadighed lyst til at købe nyt en gang imellem og samtidig leve et bæredygtigt liv.

#upcycling

Design Agger er et slow fashion brand, der står for en bæredygtig produktion af tøj af en høj kvalitet med en lang levetid. Vores foretrukne råvarer er genbrugsmaterialer eller nøje udvalgte materialer, der bidrager til bæredygtighed. Design Aggers indkøbstasker og totebags er fremstillet af genbrugstekstil og genbrugsskind, som hovedsageligt er indkøbt i genbrugsforretninger. Vores kimonoer består ligeledes af genbrugt denim og herreskjorter fra genbrugsforretninger, hvor overskuddet går til velgørende formål. I vores tekstilproduktion lægger vi stor vægt på at undgå spild og rester recirkuleres.

#1 % retur

Da vi har en stor forkærlighed for genbrugsmaterialer, er vi meget taknemlig for det gode samarbejde, vi har med forskellige genbrugsforretninger. Vi vil derfor også gerne give noget til deres velgørende formål, og vi giver derfor 1 % af vores overskud til dette.

#slow fashion

Vi designer selv og syr tøjet på systuen i Agger i Thy. Det tager lidt længere tid og jo, det ville sikkert være billigere, hvis vi fik tøjet produceret i Østen. Men i stedet for at fragte tøjet med fly fra fjerne dele af verden, sikrer vi os, at tøjet kommer direkte fra producent til kunden – dermed bidrager Design Agger til et lavt CO2-forbrug.

#slow living

Vi ønsker ikke at masseproducere, og vi producerer få styles med omtanke for mennesker og miljø.